vestre

Celle malet af Hans Scherfig, mens han sad i Vestre Fængsel. Da kommunistloven blev vedtaget i 1941 foranlediget af Tysklands angreb på Sovjet, led Scherfig den samme skæbne som mange andre danske kommunister: Han blev arresteret af det danske politi og kom i Vestre Fængsel. På grund af en alvorlig øjensygdom endte han dog på en afdeling på Finsensinstituttet. Takket være god lægelig behandling fik han synet tilbage, men var under hele krigen under opsyn og måtte således leve i konstant frygt for at ryge samme vej som så mange andre partikammerater.