Frifindelsen er en sejr for Fighters + Lovers, Oprør og de andre organisationer og enkeltpersoner, som bevidst har udfordret terrorlovgivningen

Arbejderen 14. december 2007

Det var en historisk dom der faldt i Københavns Byret i går i sagen mod de syv terrorsigtede fra Fighters + Lovers. Dommen frifinder ikke bare til de syv anklagede, men understreger at EU`s terrorlister ikke i sig selv har nogen vægt for udfaldet af kendelser i en dansk domstol. Byrettens dom siger direkte, at hverken den colombianske organisation FARC eller den palæstinensiske organisation PFLP kan betegnes som terrororganisationer.

Befrielseskamp er ikke terrorisme. Retten til væbnet kamp imod en besættelsesmagt eller et diktatur er et vigtigt element i folkeretten. Det har både USA og EU bevidst søgt at negligere med deres terrorlister. Disse terrorlister har siden 11. september været brugt som et politisk redskab og en løftestang for at fremme især USA`s udenrigspolitiske målsætninger. Derfor vil dommen i Københavns Byret også sende et signal langt ud over Danmarks grænser. Dommen kan kun tolkes således, at det stadigt er tilladt i Danmark at støtte befrielsesbevægelser. Støtte til en væbnet frihedskamp er ikke omfattet af den danske anti-terrorlovgivning.

Anklagemyndigheden havde ellers kørt det tunge skyts frem. Fighters + Lovers blev længe overvåget af PET. Deres telefoner blev aflyttet og de blev sigtet efter den tunge terrorparagraf 114B, med en straframme på ti års fængsel, alene fordi de havde solgt T-shirts til fordel for PFLP og FARC. Selv en pølsemand som blot havde hængt et foto op i sin pølsevogn af de pågældende trøjer, blev trukket igennem retsmaskineriet og sigtet efter anti- terrorlovgivningens bestemmelser.

Frifindelsen er en sejr for Oprør og den række af organisationer og enkeltpersoner, som bevidst har udfordret anti-terrorlovgivningen. I kraft af den civile ulydighed har de pågældende risikeret lange fængselsstraffe. Det har store personlige omkostninger at forsvare de demokratiske rettigheder i dagens Danmark.

For anklagemyndigheden og justitsministeren er kendelsen i byretten et ydmygende nederlag. Med afsæt i byrettens dom burde anklagemyndigheden nu erkende at sagen mod Oprør burde frafaldes og censuren mod Arbejderens hjemmeside beklages. De kommende dage vil vise om det sker.

Hele sagens udvikling har i sig selv været et skoleeksempel på anti-terrrolovgivningens udemokratiske karakter. Sagen har med rette fået international omtale. Både den colombianske regering og den israelske efterretningstjeneste satte sig i bevægelse for at støtte anklagemyndighedens påstand. Hensigten har været at bringe anti-terrorlovgivningens kritikere til tavshed. Det vil aldrig lykkedes. Kampen mod den udemokratiske anti-terrorlovgivning vil fortsætte.