Referat af møde lørdag d. 27. oktober 2007, indbudt i Byggefagenes Hus af

DmH og Horserød–Stutthof Foreningen.
Omkring 80 mennesker havde fundet vej til Byggefagenes Hus på Lygten, lørdag d. 27. oktober 2007, hvor den tidligere hospitalsoverlæge, dr. med Sven A. Birkeland indledte om emnet:

“Taget af Tyskerne – Tysk tortur af danske modstandsfolk”.
Birkeland er nu seniorforsker ved Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT), hvor han som læge også har hjulpet torturofre, der i disse år er kommet til Danmark.

I tre år har Birkeland forsker i eftervirkningen af tortur hos danske torturofre under den tyske besættelse, deres nære familie, børn og børnebørn.
Han har også undersøgt, hvordan torturen har påvirket bødlerne og deres efterkommere.

Som et led i sin forskning har Birkeland interviewet nogle af besættelsesårenes torturofre. Under de samtaler viste det sig, at det berørte de tidligere modstandsfolk stærkt følelsesmæssigt at tale om disse begivenheder, og om hvordan det har påvirket deres liv.
I interview med torturofres ægtefæller, børn og børnebørn, fremgik det, at ikke få af dem også har eller har haft eftervirkninger.

Under de mange samtaler har Sven A. Birkeland arbejdet tæt sammen med sin kone Lise-Lotte Birkeland. Det har været tungt for dem begge at gennemføre disse interviews, fik man indtryk af.

I sit meget koncentrerede foredrag oplyste Birkeland at han i sin forskning anvendte definitioner på en frihedskæmper eller modstandsmand som værende:

“En person, der bevidst modarbejdede besættelsesmagten indenfor mere eller mindre organiserede rammer, og i den forbindelse foretog sig handlinger, der i tilfælde af, at personen blev taget af tyskerne, ville være blevet straffet med mindst frihedsberøvelse og/eller direkte eller indirekte kunne medføre personens død”.

Og ifølge FNs Konvention mod tortur”. (l984) er der tale om tortur, når følgende tre punkter er opfyldt:
– at der påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk,

– at der søges at fremtvinge en tilståelse få informationer eller straffe,

– at en offentlig myndighed udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur.

Med anvendelse af “FNs konvention (fra 1984) mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ” kan en bøddel juridisk defineres som en person, “der påfører et offer stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk søger at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe på vegne af en offentlig myndighed”.
Vi ved, at når en bøddel torturerer et menneske er det sjældent for at få et menneske aflivet eller udelukkende for at gøre det ondt. Det centrale er at ydmyge mennesket, fratage det alt værdighed og menneskelighed. I nogle tilfælde sendes ofret derefter tilbage til de miljøer det er kommet fra. Så kan alle se, hvad der sker med dem, der ikke tænker som det herskende regime ønsker det skal eller ikke gør som det bliver befalet.

Kan vi alle blive bødler blev der spurgt om? Birkeland fortalte herefter om et forsøg på Stanfort Universitetet, hvor man havde lavet et kontrolleret forsøg, hvori en gruppe studerende frivilligt indgik i roller som “fanger” og “bødler” i et fængsel. “Fangerne” blev iklædt hverdagstøj og bødlerne” iklædt flotte vagtuniformer. Efter en kort instruktion blev forsøget sat i gang.
Forsøget skulle have varet 2 uger. Men måtte standses efter 5 dage, da flere af “bødlerne”, der skulde få “fangerne” til at tale, lidt efter lidt begyndte at anvende en utåleligt umenneskelige ydmygelser af “fangerne” Det var skræmmende. Ikke mindst fordi deltagerne på begge sider i projektet var almindelige sunde velbegavede studerende. Forsøget viste, at under særlige omstændigheder kan de fleste blive bødler.
Birkeland fortalte også om den dobbelthed som kan findes sted i menneskers personlighed. Et eksempel herpå er dr. Mengele, der i en KZ lejr ledede nogle af de mest barbariske forsøg med ubedøvede KZ-fanger. Når han var hjemme i sin lejligheds hyggelige rammer var han en elskelig familiefar
Efter at Birkeland sluttede foredrag med utroligt mange oplysninger som der var blevet lyttet meget koncentreret til, blev der mulighed for mødedeltagerne at komme med kommentar og spørgsmål.
Flere mødedeltagere, herunder også tidligere modstandsfolk og familiemedlemmer til torturofre tog ordet.
Der blev også spurgte om, hvad vi kan gøre med vores viden om regimer i fremmede lande, der anvender tortur. Og hvad kan vi gøre når vi finder det svært at forstå, at den danske efterretningstjeneste har fået regeringens tilladelse til at gøre brug af oplysninger fra en udenlandsk efterretningstjeneste, der måske har fremskaffet oplysningerne under tortur.

På en deltagers spørgsmål svarede Birkeland: Blandt mennesker er der ikke blot bødler og deres ofre, der er også alle dem, der ikke griber ind, når de bliver vidende om lande der anvender tortur i. Det er vigtigt er, at vi griber ind ud fra de muligheder vi har. Vi har altid et valg, tilføjede Birkeland

En anden deltager i debatten lagde vægt på, at i skoler, på uddannelsessteder og blandt unge kan der gøres meget mere end der gøres i dag. Der skal gøres meget mere for at fremme holdninger, der ikke accepterer tortur som et redskab til at indhente af oplysninger, også selv om det påstås, at være nødvendigt, af hensyn til rigets sikkerhed og frygt for terrorangreb.

Birkeland sluttede sit foredrag af med at oplyse, at alle kan indhente oplysnings- og undervisningsmateriale på www.rct.dk