Eigil Larsens flugt fra Horserød
Eigil Larsen (1903 – 72)
Skibsværftsarbejderen Eigil Larsen hørte til den gruppe ledende kommunister, som i forbindelse med udbruddet af krigen mellem Tyskland og Sovjetunionen 22. juni 1941 blev arresteret af det danske politi. Via Helsingør arrest og Vestre fængsel overførtes han til Horserød-lejren 20. august 1941.
Under interneringen her gik han i gang med at grave en tunnel ud under lejrens pigtråd. 10. juni 1942 lykkedes det ham at undvige gennem tunnelen.
Umiddelbart efter – i august 1942 – fik han af partiet overdraget at organisere og intensivere sabotagen i København, som netop da var i sin vorden. Det lykkedes ham at skabe en lille sabotageorganisation, hovedsagelig bestående af tidligere spaniensfrivillige.
Dette var den første spire til den store og slagkraftige organisation Bopa.
I løbet af efteråret 1942 gennemførtes en række sabotager ved hjælp af de enkleste midler. Udover sabotager mod fabriksvirksomheder lykkedes det efter en del eksperimenter at iværksætte nogle jernbane sabotager på strækningen København-Helsingør. Mest kendt er afsporingen af et tysk ammunitionstog ved Espergærde 6. november 1942, den første alvorlige sabotage mod de tyske transporter gennem Danmark;den gav anledning til tyske krav om etablering af dansk jernbanebevogtning.
Da grupperne endnu var henvist til at benytte hjemmelavet sabotagemateriel, udarbejdede Eigil Larsen en lærebog i fremstilling af brand- og sprængbomber med tidsindstilling. Bogen populært kaldt kogebogen indeholdt desuden afsnit med vejledning i illegal teknik. Den fremstilledes kun i ganske få eksemplarer, hvoraf nogle overlodes til grupper i andre dele af landet.
Efterhånden blev Eigil Larsen den praktiske organisator af sabotagen på Sjælland.
Denne vigtige position bevarede han indtil januar 1944. På dette tidspunkt måtte Bopas ledelse omorganiseres på grund af en række arrestationer. I forbindelse hermed blev det nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde at henvise Eigil Larsen til en mere perifer stilling.
Eigil Larsen øvede en overordentlig vigtig indsats i sabotagens pionértid. Hans udstrakte kendskab til og fortrolighed med arbejdspladserne var et stort aktiv for sabotagen. Ligeledes var hans organisatoriske talent ubestrideligt. Trods ihærdig eftersøgning først af det danske politi, siden af Gestapo – lykkedes det ham at klare sig igennem til befrielsen. (skrevet af leif Larsen søn af Eigil Larsen)
Det danske politi satte alle kræfter ind på at fange den hovedmistænkte planlægger bag jernbanesabotagen, Eigil Larsen. Med store annoncer i dagbladene lokkede Statsadvokaten evt. angivere med først 5.000 kr.og senere10.000 kr.
Problemet var blot, at dette foto, taget af politiet ved Larsens første arrestation, ikke lignede Eigil Larsen. Han havde smurt tandpasta i håret og sat tyggegummi fast foran tænderne i overmunden. Hverken de danske eller de tyske myndigheder fik fat i Eigil Larsen.
Skrevet af Mogens Mølholm
-
- Nedgang til tunnelen fra en lem i gulvet i Eigil Larsens celle
-
- Billeder fra den 19 meter lange tunnel
-
- Rent fysisk var det en voldsomt krævende opgave, selv for den store og stærke Eigil Larsen og tre kammerater, at bygge denne ca. 19 meter lange tunnel. Med primitive redskaber udgravede og bortfjernede de ca. 12 m3 jord, uden at vagterne opdagede det. Det store og tunge arbejde med at få jorden op fra tunnelen løste Eigil Larsen ved at konstruere en ”slædeanordning”, hvorfra kammeraterne oppe i barakken, via et reb, kunne trække slæden til sig og tømme den for den lerede jord.
-
- Det tog ca. seks uger at få tunnelen færdig og i juni 1942 kunne Eigil Larsen invitere fem ledende partikammerater på en tur ud i det fri. Det var dog kun én, der undslap, nemlig Ib Nørlund. Inden kriminalpolitiet fandt ud af hvordan flugten var sket, skyndte Eigil Larsen sig at stikke af igennem tunnelen næste nat.