Ekstra Bladet 16 februar 1992, 1. sektion side 16
EKS

Revisionisterne vil omskrive historien og påstår, at gaskamrene i kz-lejrene blev brugt til aflusning, og at den systematiske menneske-udryddelse aldrig fandt sted.

Via deres center, Institute for Historical Review i Californien, forsøger de at fordreje og forfalske den historiske kendsgerning: At seks millioner jøder blev myrdet af nazisterne.
For de der overlevede Det Tredje Riges forbrydelser, betyder det genoplivningen af et mareridt.

At der såes tvivl om Hitlers systematiske folkemord chokerer. Også selv om det kommer fra en lille gruppe galninge, der foreløbig ikke har opbakning hos andre end deres ligesindede, skinheads og nynazister.

Den ny bølge af antisemitisme over Europa, blandt andet i Sverige, Frankrig og de tidligere østlande, har yderligere rystet de overlevende ofre fra anden verdenskrig.

TVIVL OM TAL

For et par år siden blev der sået tvivl, om hvor mange jøder, der omkom i Hitlers dødslejre, og det gav revisionisterne yderligere vind i sejlene.

– Det har været vanskeligt at nå frem til helt nøjagtige drabstal for de enkelte kz-lejre, fordi nazisterne ikke opgjorde deres ofre, siger historikeren Therkel Stræde, forsker ved Bochum universitetet i Tyskland.

– I dødslejrene satte SS-personalet ofte bare en streg, når en fange-transport ankom. Der kunne være mellem 1500-3000 i vognene, men man registrerede ikke folk, før man gassede dem.

– Men ved at sammenligne folketællinger fra de europæiske lande har man kunnet fastslå – i hvert fald – jødernes nøjagtige tabstal. Det ligger på mellem 5,3 og 6 millioner.

– Kun de fanger, der blev brugt til slavearbejde, blev registreret og tatoveret, og det var kun omkring ti procent fra hver transport.

– I slutningen af krigen, hvor tyskerne behøvede arbejdskraft, gik man på akkord med tilintetgørelses-programmet og tog helt op til 20-30 procent af fangerne ud til ”zwischenstation”. En mellemstation med slavearbejde inden den endelige udryddelse, siger Therkel Stræde.

TRUSSELSBREVE

Danske modstandsfolk blev sendt til lejre i Husum, Neuengamme, Buchenwald, Dachau, Sachsenhausen og Stutthof, kvinderne blev fortrinsvis sendt til Ravensbrück og jøderne til Theresienstadt. Kun fem danskere sad i Auschwitz, de tre af dem døde i lejren.

Kun få slap levende ud af de rene dødslejre som Auschwitz og Sobibor.

Ekstra Bladet fandt nogle af dem, der overlevede, som i dag bor i Danmark. Ingen af dem ønskede at fortælle deres historie. Det koster at genopleve kz-tiden, og de fleste har jævnligt modtaget anonyme trusselsbreve med antisemistiske skældsord og materiale om ”løgnene om Holocaust”.

Alligevel følte de et ansvar for at fortælle, hvad der skete dengang, og hvordan de siden overlevede. En forpligtelse over for de mange millioner, der aldrig vendte tilbage. Derfor valgte de at stå frem.

Deres øjenvidne-skildringer kan måske være med til at holde nazismens forbrydelser, hvor de hører hjemme: i historiebøgerne. Ikke i glemmebogen.