Den danske justitsminister fremlagde den 22. august 1941 forslag om forbud mod kommunistiske partier og organisationer. Loven blev vedtaget med tilbagevirkende kraft.
Arrestationen og interneringen af kommunisterne og Rigsdagens efterfølgende vedtagelse af kommunist-loven var brud på Danmarks Riges Grundlov, senest revideret i 1920. Følgende paragraffer i Grundloven blev overtrådt:

§ 42: Rigsdagen er ukrænkelig.

§ 56: Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører medmindre han er grebet paa fersk Gerning.

§ 71: Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven.

§ 72: … i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninge indføres.

§ 78: Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer.

§ 79: Boligen er ukrænkelig.

Grundlovsbrud var en alvorlig sag. Den fulde ordlyd af Grundlovens paragraf 42 lød: «Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi.»