Bragt i Arbejderen den 20. januar 2009
Stutthoffange Knut Sørensen er død
Når Knut dukkede op, var det altid med et fantastisk godt humør, som mange kammerater vil huske ham for
af Mogens Mølholm, næstformand i Horserød-Stutthof Foreningen
Knut Sørensen voksede op i Nykøbing Falster, hvor han blev udlært murer. I trediverne blev han medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Tiden var præget af den store arbejdsløshed og Hitlers magtovertagelse, der medførte mange politiske flygtninge fra Nazi-tyskland. I DKU-afdelingen Lolland Falster havde mange af medlemmerne politisk flygtninge boende, der var flygtet fra Nazi-tyskland.
Knut startede en afdeling af DKU i Nykøbing Falster i trediverne sammen med sin bror, Svend Erling Sørensen (Frank). Ib Romer Jørgensen, der var kendt fra Radio Romer, fortalte tit i radioen om sin murer-lærlinge-kammerat Knut og om deres faglige lærlingearbejde.
Knut var formand for DKU-afdelingen i Nykøbing Falster, da Danmark blev besat i 1940. Allerede i 1942 var Knut i gang med at afbrænde en tysk barak på Hesselø lige udenfor byen sammen med en DKU-kammerat Henning Christensen (lille Børge), den senere BOPA-sabotør. De brugte et par brandbomber, som var kommet gennem DKP-kurerforbindelse fra København.
Knut var registreret i politiets arkiver i afd. D på Politigården i København. Knut blev samtidig med mange andre medlemmer af DKP og DKU afhentet i hjemmet af det danske politi – for Knuts vedkommende i sit hjem på Nordboulevard 26 den 2. november 1942 og indsat i byens arresthus. Han blev senere overført til Vestre Fængsel i København. Knut blev efter Lov nr. 349. (Kommunistloven af 22. august 1941) i Københavns byret dømt af byretsdommer Arthur Andersen til internering på ubestemt tid. Han blev overført til Horserødlejren i Nordsjælland. I Horserød fik Knut internerings-nr. 246 og boede i barak A.
Nogle internerede blev efter protester til de danske myndigheder løsladt i foråret 1943, deriblandt brødrene Christensen fra Falster. Knut blev ikke løsladt, men lørdag den 2. oktober 1943 blev han deporteret af det tyske Gestapo til den nazistiske kz-lejr Stutthof ved Danzig (Gdansk). Knut fik i Stutthof fange-nr. 25.677. I Stutthof blev Knut det meste af tiden som udlært murer sat til murerarbejde med en arbejdstid på 12 timer.
Da Den Røde Hær nærmede sig Stutthof-lejren, blev den evakueret torsdag den 25. januar 1945.
Fangerne blev sendt ud på march, og de skulle gå i hårdt frostvejr på isglatte veje i snestorm.
Knut gik i en fangekolonne på 1800 fanger, deriblandt 113 danske. Marchen blev kaldt ‘Dødsmarchen’, fordi dem, der ikke kunne følge med, blev skudt bagerst i fangekolonnen.
Knut blev befriet af Den Røde Hær den 10. marts 1945.
Jeg lærte Knut at kende som barn, da vi i halvtredserne boede i Bangertsgade på Nørrebro i en lille toværelses lejlighed, og Knut og hans kone Dora kom for at besøge mine forældre. Min far, Valdemar Lorentzen, var også fange i Stutthof med fange-nr. 25.775. Når Knut var på besøg, var der en grinen og en god stemning, og der blev snakket meget politik.
Knut var meget aktiv i Stutthof-foreningens bestyrelse. Han fortsatte, da Horserød- og Stutthof-foreningerne blev slået sammen til Horserød-Stutthof Foreningen.
Jeg arbejdede i mange år sammen med Knut i bestyrelsen. Når Knut dukkede op, var det altid med et fantastisk godt humør, som mange kammerater vil huske Knut for. Han fortsatte i bestyrelsen til marts 2005, hvor han på årsmødet blev valgt til æresmedlem af Horserød-Stutthof Foreningen.
Knut og hans kone Dora har gennem hele livet været aktive i solidaritetsarbejde ved at møde op til demonstrationer og arrangementer og sende støttebeløb.