Den 29. august er \u00e5rsdagen for de skels\u00e6ttende begivenheder i august 1943 \u2013kendt som augustopr\u00f8ret \u2013 opr\u00f8ret der endeligt gjorde op med det officielle Danmarks hidtidige hykleri og landsforr\u00e6deriske samarbejdspolitik med den tyske bes\u00e6ttelsesmagt. Et opr\u00f8r som stadig b\u00f8r v\u00e6kke til politisk eftertanke.<\/p>\n
Af Anton Nielsen<\/em><\/p>\n Den 31. januar 1943 kapitulerede den 6. tyske arm\u00e9 ved Stalingrad. Det blev begyndelsen til enden for de nazistiske horder. Den 31. maj kapitulerede general Rommels tropper ved Al Alemain i Nordafrika. Den 10. juni gik de allierede i land p\u00e5 Sicilien og den 25. juli faldt Mussolini og den 1. september kapitulerede Italien.<\/p>\n I februar var Det tredje Riges officielle holdning fortsat, \u201dat Danmark indtager en s\u00e6rstilling blandt de besatte lande og betragtes p\u00e5 samme m\u00e5de som de neutrale stater. Danmarks suver\u00e6nitet vil ogs\u00e5 i dette forhold forblive uantastet \u2026\u201d osv. osv.. Skulle man tro regeringen og bes\u00e6ttelsesmagten var det den rene idyl i m\u00f8nsterprotektoratet.<\/p>\n Men virkeligheden var en anden. Ogs\u00e5 i Danmark spidsede situationen til. Det trak op til konfrontation mellem den danske befolkning p\u00e5 den ene side og den danske samarbejdsregering og bes\u00e6ttelsesmagten p\u00e5 den anden.<\/p>\n I for\u00e5rsm\u00e5nederne var sabotagen tiltaget. Den f\u00f8rste danske sabot\u00f8r, kommunisten og tidlige frivillig i Spanien, Hans Petersen, d\u00f8mmes til d\u00f8den. Dommen bliver senere \u00e6ndret til livsvarigt tugthus. Det kommer til stadig hyppigere sammenst\u00f8d mellem modstandsbev\u00e6gelsen og tyskerne med mange dr\u00e6bte til f\u00f8lge.<\/p>\n I juli kr\u00e6ver justitsminister Thune Jacobsen 1 million kroner til maskinpistoler til politiet. Motiveringen er, at de derved bedre kan afv\u00e6rge sabotagehandlinger. Og den 4. august frems\u00e6tter tyskerne krav om, at danske sabot\u00f8rer skal d\u00f8mmes efter tysk straffelov. Den 15. august f\u00f8rer tyske provokationer til uroligheder i Odense. Den 19. august bryder folkestrejken ud i Odense. Uroligheder tiltager og breder sig til hele byen. Politimesteren udsteder et udgangsforbud, som ingen retter sig efter.<\/p>\n Et opr\u00e5b fra Odense byr\u00e5d og F\u00e6llesorganisationen om at genoptage arbejdet er ligeledes uden virkning. Det samme g\u00e6lder et opr\u00e5b fra De samvirkende Fagforbund s\u00e5vel som et fra regeringen.<\/p>\n Befolkningens svar kommer den 21. august, da m\u00f8des den 5000 protesterende arbejdere p\u00e5 Odense stadion, mens folkestrejken breder sig til Middelfart og Bogense.\u00a0Dagen efter m\u00f8des de igen p\u00e5 stadion, men da er de 10.000. Der er folkestrejker i Assens, Nyborg og Ringe. Den 23. opfordrer arbejdernes strejkekomite til genoptagelse af arbejdet. Det sker d. 24..<\/p>\n Samtidig bryder folkestrejken ud i \u00c5lborg. 10.000 mennesker samles ved Ansgar Kirken til en mindeh\u00f8jtidelighed for en myrdet frihedsk\u00e6mper. Tyskerne griber ind og skyder p\u00e5 demonstranterne, hvoraf flere s\u00e5res.\u00a0Tyskerne skyder p\u00e5 arbejderne p\u00e5 R\u00f8rdal Cementvarefabrik og dr\u00e6ber en arbejder. Der erkl\u00e6res generalstrejke i \u00c5lborg. Der indkaldes til endnu et m\u00f8de. Denne gang deltager 17.000 mennesker, som igen overfaldes af tysk milit\u00e6r.<\/p>\n Dette f\u00f8rer til strejke i Frederikshavn og flere nordjyske byer: S\u00e6by, stationsbyen H\u00f8rby, Br\u00f8nderslev, Hj\u00f8rring, Nibe. U forts\u00e6ttelsen breder strejkerne sig til andre jyske byer: Randers, \u00c5rhus, Haderslev, Viborg, Horsens, Vejle og Fredericia.<\/p>\n I de samme dage breder strejkerne sig ogs\u00e5 til Sj\u00e6lland: Den 22. kommer det til alvorlige sammenst\u00f8d i Roskilde, dagen efter f\u00f8lger Kors\u00f8r og Vordingborg. Dern\u00e6st Helsing\u00f8r og K\u00f8benhavn, hvor der igennem de sidste m\u00e5neder havde v\u00e6ret meget uroligt.<\/p>\n Den 29. august var man n\u00e5et til afg\u00f8relsens time. Dagen f\u00f8r var der ankommet fem troppeskibe til K\u00f8benhavns Havn. Ombord var 10.000 soldater og tilh\u00f8rende materiel. Tyskerne forberedte den fuldst\u00e6ndige magtovertagelse. Proklamationen herom kom s\u00f8ndag morgen den 29. august:<\/p>\n \u201dDe sidste begivenheder har vist, at den danske regering ikke er i stand til at opretholde ro og orden i Danmark. De af fjendtlige agenter fremkaldte uroligheder retter sig umiddelbart mod den tyske v\u00e6rnemagt. Jeg proklamerer der for \u2026. \u00d8jeblikkelig undtagelsestilstand i Danmark. Med \u00f8jeblikkelig varsel anordner jeg f\u00f8lgende\u2026.\u201d Herefter en r\u00e6kke bestemmelser bl.a.: \u201dEnhver strejke er forbudt. Opfordring til strejke til skade for den tyske v\u00e6rnemagt fremmer fjenden og straffes i reglen med d\u00f8den. Overtr\u00e6delse af ovenst\u00e5ende bestemmelser vil blive straffet ved tyske standretter. Mod voldshandlinger, sammenstimlen osv. vil der hensynsl\u00f8st blive gjort brug af v\u00e5ben\u2026..\u201d Underskrevet: Den tyske \u00f8verstbefalende for de tyske tropper i Danmark.<\/p><\/blockquote>\n P\u00e5 samme tid s\u00e6nkede de af den danske fl\u00e5des skibe, som det ikke var lykkedes at slippe v\u00e6k til neutral havn, sig selv. H\u00e6ren blev afv\u00e6bnet, og tyskerne overtog stort set alle v\u00e5ben uskadte. Der er 23 faldne indenfor h\u00e6r og fl\u00e5de. Politiet blev ligeledes afv\u00e6bnet.<\/p>\n I oktober begyndte jagten p\u00e5 de danske j\u00f8der. Den anden oktober deporteres de af de danske kommunister, som oprindeligt var blevet arresteret p\u00e5 tysk ordre, af det danske politi, og med den danske regerings billigelse, til udryddelseslejren Stutthof. Med dem var det f\u00f8rste hold af j\u00f8diske medborgere, som sendtes videre til kz-lejren Theresienstadt.<\/p>\n Men vigtigst af alt: Samarbejdspolitikken br\u00f8d sammen. Det danske folk havde trukket t\u00e6ppet v\u00e6k under Scavenius-regeringen. Det var det danske folks fortjeneste, at Danmark efter den 29. august, blev anerkendt af de allierede nationer, som krigsf\u00f8rende nation p\u00e5 allieret side, og ikke som Nazi-Tysklands lille stikirenddreng.<\/p>\n Tyskerne opretholdt undtagelsestilstanden i 39 dage. Den 6. oktober blev den omsider h\u00e6vet. Det danske folk var en vigtig, men dyrek\u00f8bt, erfaring rigere. Samtid havde man l\u00e6rt sammenholdets styrke at kende, dengang da folket vilje blev landets lov.<\/p>\n Men ikke alle havde forst\u00e5et l\u00e6ren af augustopr\u00f8ret. Dengang som nu, var og er der mennesker, som, i et fors\u00f8g p\u00e5 at bevare resterne af fordums \u201dstorhed\u201d \u2013 om ikke andet i egen indbildning – fors\u00f8ger at putte folket bl\u00e5r i \u00f8jnene.<\/p>\n Den 2. september 1943 udsendte Socialdemokratisk Forbund, ved Alsing Andersen, sig med lidt moralsk oprustning til det moralsk noget flossede Socialdemokrati. I denne skrivelse l\u00e6gges skylden for udviklingen ikke p\u00e5 bes\u00e6ttelsesmagten, overgrebene og de tyske soldaters og frikorpsfolkenes terror, men p\u00e5 Christmas M\u00f8llers agitation og en \u201dkoalition af chauvinister og kommunister.\u201d Af denne interessante og afsl\u00f8rende skrivelse skal her kun refereres enkelte afsnit:<\/p>\n \u201d\u2026 gennem tre \u00e5r viste vor politik sin berettigelse og sin holdbarhed. M\u00e5let: at sk\u00e5ne land og folk for krigstidens ulykker n\u00e5edes s\u00e5 vidt, at ingen anden politik kunne have givet blot tiln\u00e6rmelsesvis lige s\u00e5 godt resultat. Og s\u00e5dan kunne det sikkert have fortsat indtil krigens slutning til gavn for det danske samfund og for hvert enkelt medlem af vort lands befolkning.<\/p><\/blockquote>\n Men denne vej frem er blevet undermineret af Christmas M\u00f8llers agitation i radioen i forbindelse med den koalition af chauvinister og kommunister, der ansvarsl\u00f8st og skjult har s\u00f8gt at mist\u00e6nkeligg\u00f8re samarbejdets m\u00e5l og midler og fremkaldt en anden mentalitet i dele af befolkningen. De har tilsigtet at fremkalde sabotage og uro i befolkningen og p\u00e5 arbejdspladserne, netop fordi de vidste, at forholdene under bes\u00e6ttelsen ikke kunne b\u00e6re denne belastning. De har foreg\u00f8glet dem, der h\u00f8rte p\u00e5 deres tale, luftspejlinger og dr\u00f8mmesyn, der ikke stod til troende. Derfor er ansvaret deres for den situation, som nu er opst\u00e5et, og de skal fastholdes p\u00e5 deres ansvar for, at det inden krigens sluttede kom dertil, hvor vi i \u00f8jeblikket befinder os.\u201d Og afslutningsvis \u2026\u201dAnsvaret m\u00e5 have den rigtige adresse, Arbejderbev\u00e6gelsens faglige og politiske organisationer har gang p\u00e5 gang, medens tid var, p\u00e5peget, hvad denne ansvarsl\u00f8se agitation vilde f\u00f8re til.\u201d<\/p>\n Situationen i dag har adskillige lighedstegn med situationen i 1943. Ogs\u00e5 i dag ser vi, vore hjemlige krigsmagere og samarbejdspolitikere, i \u00f8vrigt repr\u00e6senterende de samme partier som i 1943, blive taget i lodrette l\u00f8gne. Skaml\u00f8st har de l\u00f8jet for det danske folk for at t\u00e6kkes en fremmed magt \u2013 denne gang USA. Danmark er i krig for f\u00f8rste gang i 150 \u00e5r. P\u00e5 amerikansk ordre og under deres kommando, deltager danske soldater nu i undertrykkelsen og bes\u00e6ttelsen af Irak. Hvad bliver det n\u00e6ste? Vi ved det ikke. Men vi ved, at uanset hvad det m\u00e5tte v\u00e6re, vil den nuv\u00e6rende danske regering sl\u00e5 h\u00e6lene sammen, og parerer ordre. Kun det danske folk kan forhindre det. Derfor er der brug for en ny 29. august. Et opg\u00f8r med de, som i dag er i en fremmed magts tjeneste,<\/p>\n Da folkets vilje blev landets lov Den 29. august er \u00e5rsdagen for de skels\u00e6ttende begivenheder i august 1943 \u2013kendt som augustopr\u00f8ret \u2013 opr\u00f8ret der endeligt gjorde op med det officielle Danmarks hidtidige hykleri og landsforr\u00e6deriske samarbejdspolitik med den tyske bes\u00e6ttelsesmagt. Et opr\u00f8r som stadig b\u00f8r v\u00e6kke til politisk eftertanke. Af Anton Nielsen Den 31. januar […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":27,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-261","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=261"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":590,"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/261\/revisions\/590"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.xn--horserd-stutthofforeningen-0wc.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}August 1943<\/h2>\n
\nOpr\u00f8ret startede den 6. august i Esbjerg med en stor sabotagebrand i fiskepakhusene p\u00e5 havnen. Dagen efter erkl\u00e6res undtagelsestilstand i Esbjerg. Den 9. august g\u00e5r smedene i strejke. Senere slutter byens handlende op bag de strejkende. Generalstrejken er blevet en folkestrejke. Danmarks f\u00f8rste. Undtagelsestilstanden oph\u00e6ves seks dage senere, hvorefter folkestrejken afbl\u00e6ses.<\/p>\nDe som intet l\u00e6rte<\/h2>\n
Flygtet 29. august 1943<\/h1>\n
\n