Historien skal fortælles
Uddrag af den tale Poul-Henrik Jensen, næstformand i 2001 i Horserød-Stutthof-foreningen holdt på 60-års dagen for interneringen af de danske kommunister:
I min vindueskarm står en trædrejet vase, som er lavet af min farfar. Han var fange i Horserød og som snedker arbejdede han i et af lejrens værksteder. Mere end 100 medfanger har sat deres navnetræk på den lille vase.
Bag hvert navn gemmer der sig en historie og en skæbne…
Fangerne i Horserød og senere Stutthof var enten kommunister eller frivillige fra den spanske borgerkrig. De var fjender af nazismen og potentielle partisaner som kunne styrke den danske modstand-bevægelse i de år, hvor den virkelig led.
Men regeringen ville absolut ikke styrke den modstandsbevægelse, som satte en kæp i hjulet på deres samarbejde med tyskerne.
Heri ligger den væsentligste årsag til at dansk politi gjorde sig ekstra umage og indfangede tre gange så mange danske statsborgere en det tyskerne havde forlangt.
I min farfars sagsakter har den tids PET-folk noteret at han “er fører indenfor DKP i Frederikssund”, og at “han har en adfærd der giver grund til at antage at han vil være til fare for statens sikkerhed”…
Da krigen sluttede stiftede fangerne fra Horserød og Stutthof i lighed med fanger fra andre kz-lejre en forening, som forestod et socialt hjælpe-arbejde.
Den skulle medvirke til, at fangerne overvandt eller på bedst mulige måde klarede sig gennem de svære eftervirkninger…
En anden væsentlig opgave som foreningen fik var overfor offentligheden og de næste generationer at fortælle, hvad de havde oplevet. Historien om dansk retspleje og Hitlers kz-lejre skulle ikke fejes ind under gulvtæppet….
Et lille samlingssted mod nazismen fik nyt liv. Der blev lavet en lille vandre-udstilling til skoler og biblioteker, en lille velbesøgt hjemmeside gik i luften, og endelig fik vi sat politisk pres på etableringen af et museum i Horserødlejren.
Der er tale om et frivilligt arbejde, der er helt i tråd med Danmarks officielle politik, som den kom til udtryk fra den store Holocaust konference i Stockholm.
Dengang var der ingen grænser for hvilken støtte og opmærksomhed, man skulle give ofrene fra Holocaust.
Det har ændret sig. De flotte trut i trompeten er falske, og ikke dækkende for den politik regeringen fører på dette område.
De seneste tre år har den danske stat afvist og skåret ned på og helt fjernet tilskuddene til danske fange og modstands-organisationer….
Hvor er Holocaust erklæringen blevet af? Hvor er Nyrups store tale på konferencen i Stockholm arkiveret?
Offentliggjort i Arbejderen 10.06.01