Formand Anton Nielsens tale på Rådhuspladsen lørdag den 28.februar 2009

Civil ulydelighed

Anden verdenskrig har fyldt meget i mit liv, fra min tidligste barndom og frem til denne dag. Besættelsen og kampen mod den har fulgt mig. Kampen mod fascismen har for mig første prioritet.
Men der er mennesker her i landet, der mener, at det var slut med fascismen den 4. maj 1945. De tog fejl – og de vidste det.
Derfor iførte de sig umiddelbart efter besættelse de nye politiske skyklapper, som fulgte med Danmarks indlemmelse i NATO. Befolkningen blev som sædvanlig ikke spurgt. Nu stod fjenden i øst, det var indiskutabelt og trygt – som i de gode gamle dage. Den kolde krig tog sin begyndelse. Det var, som det skulle være, mente de gamle samarbejdspolitikere – og de nye.

Af Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen.

Men det var dengang, så hvorfor blive ved med at rippe op i det? Spørger mange i dag med et svedent smil. Fordi fascismen fortsat lever og trives i bedste velgående i det nuværende politisk-betændte klima. Det er på tide at vågne op og tage skyklapperne af.
De synlige tegn er et Europa, hvor unge nazi-spirer spytter på de dødes grave, og regeringer river mindesmærker ned eller flytter dem ud på lossepladsen. Gamle SS-ere paraderer i gaderne under politibeskyttelse og med statslig samtykke. Mindesmærker over anden verdenskrigs døde sprænges i luften.
Det er i udlandet lyder indvendingerne – det sker ikke her.

Men det sker her. Vi er fint med her til lands:
Mindesmærket for de kommunister, som satte livet til i kampen for Danmarks frihed er blevet skændet. Overhældt med maling. Også mindestenen for de deporterede jøder og kommunister – opstillet af Theresienstadt-foreningen så sent som den 2. oktober sidste år på Langelinie – er blevet skændet. Overhældt med syre.

Lovmøllen maler helt ad helvede til.
Danmark – hvor ikke blot Dybbøl Mølle, men også lovmøllen maler helt ad helvede til – er ved at blive et lovløst land. Retsplejeloven, straffeloven og grundloven er delvist sat ud af kraft til fordel for EU-direktiver og ikke mindst de nye terrorlove og dekreter fra Det hvide Hus.
Et eksempel er den humanitære, tamilske organisation i Danmark (TRO) – hvis humanitære arbejde tidligere er blevet støttet af den danske regering. TRO fik i Østre Landsret, for lukkede døre, sine økonomiske midler, der var beregnet til humanitær hjælp på Sri Lanka, indefrosset med den begrundelse, at der:
”… i sagen blev fremlagt en oversat version af dekret nr.13.224 om terrorfinansiering, der er udstedt af den amerikanske præsident. Dekretet vedrører indefrysning af formuegoder og forbud mod transaktioner med personer, der begår, truer med at begå eller støtter terrorisme. T.R.O. Danmark er opført på en liste knyttet til dette dekret.” Dommen faldt den 8. april i 2008.
Et dekret fra krigsforbryderen Bush tillægges altså mere vægt end dansk lovgivning. Men det er ikke første gang. Det er snarere en gammel uvane.

Gamle kz-fanger vil huske dommer Arthur Andersen, der på samlebånd udstedte interneringskendelser – og uden at blinke brød grundloven. Et brud som for mange skulle få en dødsdoms virkning. Men hvad gør man ikke for at tækkes magthaverne. Dengang Det tredje Rige – i dag Det Fjerde Rige. I daglig tale kendt som USA – Amerikas Forenede Stater.

Retstilstanden i dagens Danmark.
Forsvarere og dommere er flere gange blevet sat ud af spillet – de anklagede kan ikke få at vide, hvad de er anklaget for. Alt fra fængslinger til udvisninger ordnes stadig oftere administrativt og i hemmelighed. Hvad kommer et par eventuelle justitsmord offentligheden ved, synes ræsonnementet at være?
Tidligere var man uskyldig til det modsatte var bevist. Det er man tilsyneladende ikke mere, nu bygges sagen op på betalte meddelere og PETs ubekræftede og oftest løgnagtige påstande.
Samtidig opfordrer man offentligheden – som af hensyn til Rigets sikkerhed skal holdes i uvidenhed om PETs virksomhed – til at fodre PET med oplysninger.
Og PET-chef, Jacob Scharf, er forbløffende ubekymret over, hvor hans informationer stammer fra:
”Alle oplysninger som kan føre til afsløring af terroristisk virksomhed – også selv om de er frembragt under tortur – er af værdi for PET,” sagde han den 24. januar 2008. Han sagde samme dag, at ”det er vigtigt at samarbejde med torturstater”.

Med udgangspunkt i USA’s ”krig mod terror” har man også her til lands indledt afviklingen af de sidste rester af det mishandlede borgerlige demokrati. Tilkæmpede rettigheder sløjfes med et pennestrøg, i stedet indføres nye såkaldte terrorlove – som har deres udgangspunkt i Bush´ berygtede ”Patriot Act”.
Her til lands er ”terrorlovgivningen” blevet strammet i foreløbig to omgange – 2002 og 2006. EU’s og USA’s terrorlister har fået lovs virkning i Danmark, skønt ingen kan redegøre for, hvorfor netop de organisationer, som er på listerne netop nu, har forsyndet sig mod.
Frihedskamp sidestilles med terrorisme, på nøjagtig samme måde som nazisterne og de danske samarbejdspolitikere gjorde det i de fem forbandede år. Derfor er det blevet en forbrydelse at solidarisere sig med disse bevægelser. Der skal en gang for alle sættes en stopper for solidariteten med mennesker, som kæmper for fred, frihed og social retfærdighed.

Fighters and Lovers og Viggo Hørup.
Det har Fighters and Lovers foreløbig fået at mærke, da de blev slæbt for retten for økonomisk støtte til organisationer, som af politiske årsager er blevet sat på EU’s og USA’s såkaldte terrorlister. Nu er sagen endt i Højesteret, og dommen menes at falde i midten af marts. En ny dom over Fighters and Lovers vil være et negativt signal om fortsat udhuling af demokratiet og af, at flere skal slæbes for retten for ”ulovlig” støtte til frihedskamp.
Det er nærliggende at mene – men måske utilgiveligt naivt – nu Bush ikke længere er præsident over there, at så burde myndighederne, justitsministeren og ikke mindst statsministeren måske overveje et sporskifte – eller er der som sædvanlig ikke noget at komme efter?

Den gamle antimilitarist, radikale folketingsmand og stifter af dagbladet Politiken, Viggo Hørup, sagde i 1885 i forbindelse med forfatningskampen og kampen mod Estrups provisorium.
”Stol ikke på Folketinget, for Folketinget kan ingen Ting.
Stol ikke på de parlamentariske Midler, for der ingen.
Stol på Dem selv.
I sidste Instans appellerer vi til Folket, og vi er nået til sidste Instans.
Vi står hverken på Grundlovens Grund eller på Lovens Grund eller noget af den Slags.
Vi står på bar Bund.
Danmark er ude af de frie Staters Række.”

Havde Hørup levet i dag ville han uden tvivl have taget skarpt til genmæle, over for den terrorlovgivning, som giver Politiets Efterretningstjeneste helt nye og udstrakte beføjelser til at overvåge og snuse i borgernes privatliv. Som under besættelsen viser det sig igen, at når grundloven endelig skal stå sin prøve, er den sat ud af kraft. Politistaten er under opbygning.

PETs udvidede magtbeføjelser.
Privatlivets fred er i dag illusorisk. Det lyder slemt – og slemt er det. PET kan blandt andet:
– indhente personlige oplysninger hos andre offentlige myndigheder – uden at have en konkret mistanke og uden at den/eller de overvågede får noget at vide.
– PET kan indhente passageroplysninger fra flyselskaberne – uden dommerkendelse.
– Internetudbydere skal indrette deres udstyr, så PET uden problemer kan foretage overvågning og snuse i de ”elektroniske fodspor”.
– En mistænkt kan aflyttes uden at han/hun får det at vide.
– Teleselskaberne skal udlevere abonnementsoplysninger til PET – uden dommerkendelse.
– PET får ret til at bruge betalte civile agenter – agent provokatør.

Lighedspunkterne mellem besættelsestidens Danmark fra 1940 til 1945 og nu er mange. Alt for mange. Som Schavenius i 1941 hyggede sig med Hitler, således nød Statsminister Fogh Rasmussen sin breakfast hos den nu forhenværende præsident, Georg W. Bush i april 2008. Som hin mindeværdige morgen, hvor den danske statsminister – efter han havde tørret krummerne af munden – sagde:
”De, hr. præsident, og USA har mere end nogen anden fremmet denne vision om frihed og demokrati over hele verden. Tillad mig at hylde Dem for det!”
Sådan taler en politisk hæmoride.

Løgnen som politisk våben.
Løgnen er blevet et anerkendt politisk middel i den ideologiske og politiske kamp. Intet er så usselt, at det ikke kan bringes til torvs for at generer en politisk modstander. Göbbels har ikke levet forgæves.
Nu som før har man allieret sig med aggressorerne. Nu som tidligere udviser de skruppelløse magthavere, som den danske regering klynger sig til og idealiserer, en total foragt for indgåede aftaler.
Nu som før har man allieret sig med aggressorerne, hvad enten de hedder Bush, Rumsfeld, Blair, Fogh Rasmussen, Per Stig Møller, Pia Kjærsgaard eller pastor Krarup fra Seem, bære de et tungt ansvar for den såkaldt nye verdensordens misregimente, som indebærer tab af rettigheder og menneskerettighedskrænkelser, mishandling, tortur og mord, alt i ”krigen mod terrors” uhellige navn.
Elementære rettigheder er udhulet, unge mennesker sendt i krig på et løgnagtigt grundlag. Det kræver handling, det kan ikke fortsætte.

Krig, fremmedhad, racisme og terrorlove står øverst på dagens politiske dagsorden.
Vi må forenes i kampen mod terrorlove og politistat. Folket mod statsterroristerne. Der brug for civilcourage – for civil ulydelighed. Lad os give dem fingeren! De kan vedtage alle de love de vil, vi bøjer os ikke – den internationale solidaritet mellem mennesker lader sig ikke stoppe af en kriminel lovgivning. Så derfor: Forsvar demokratiet – bryd terrorlovene. Koste hvad det koste vil!

Med venlig hilsen
Anton Nielsen/
Formand for Horserød-Stutthof Forening.